En dygtig boligadvokat er guld værd, når du køber bolig

Hvad er en boligadvokat? En boligadvokat er din bedste allierede, når det handler om køb af bolig. Boligadvokaten er din pendant til sælgers mand, som er ejendomsmægleren. Selvom en ejendomsmægler i sagens natur bør fungere som mægler, er det ikke altid – faktisk som oftest ikke – sådan det forholder sig. I følge den nyeste Ejendomsmæglerlov af 1. januar 2014 er det nemlig ikke tilladt for en professionel rådgiver – for eksempel en ejendomsmægler – at fungere som rådgiver for begge parter involveret i en bolighandel. Derfor vil ejendomsmægleren typisk være på sælgers side, da en ejendomsmæglers provision udløses ved salg af bolig. Ejendomsmægleren har derfor typisk ingen interesse i at vejlede dig i forhold til dit boligkøb – kun at sælge dig boligen. Og derfor er det en rigtig god idé at have en boligadvokat med på sidelinjen. 

Boligadvokaten er din sikkerhed for, at din bolighandel forløber uden knaster og faldgruber, og at du ikke får nogen slemme overraskelser efter handelens afslutning. Der er mange ting at tage hensyn til ved en bolighandel, som kan påvirke din økonomiske situation. Ud over det, at du skal beslutte dig for det lån, der passer bedst til din livsstil og indtjening, skal du også kende ejendommens økonomiske forhold. Hvilke lån er der i ejerforeningen, hvilke projekter ligger og lurer ude i fremtiden (altan projekter, nyt tag, diverse ombygninger osv.), er der uindfriede lån eller pågående sager i lejligheden eller huset – og er der planer om at bygge et atten etagers højhus foran din havudsigt, hvilket kan reducere ejendomsværdien? 

Alle disse ting kan en dygtig boligadvokat hjælpe dig med at udrede. Boligadvokaten vil typisk gennemgå alle dokumenter i forbindelse med handlen minutiøst, lige fra salgsopstillingen til de kommunale planer for nærområdet. Disse ting vil en ejendomsmægler ikke nødvendigvis være 100% åben overfor dig med, så her er det godt at have boligadvokaten ved hånden. 

Henrik Baastrand fra Hviid Advokater har mange års solid erfaring med bolighandel, og kan derfor tilbyde yderst kompetent og grundig rådgivning i forindelse med dit boligkøb. Som din advokat i handelssituationen kan Henrik stille de rigtige spørgsmål – han kender alle faldgruber på ejendomsmarkedet, og ved hvordan man navigerer udenom. Med Henrik i baghånden kan du trygt og sikkert kaste dig ud i boligkøbet, uanset om du kigger på ejerlejlighed, andelslejlighed eller måske eget hus. 

Her kan du møde Henrik og høre mere om, hvad han kan gøre for dig: https://www.youtube.com/watch?v=rhRh-VSNbcs